Download vedtægter i pdf-format
§ 1 Navn og hjemsted
§ 2 Formål
og varetage disse inspektørers interesser ved at:
- Sikre ensartede og lige faglige konkurrencevilkår.
- Certificere og gencertificere legepladsinspektører.
- Kontrollere inspektionsrapporternes kvalitet.
- Uddanne og videreuddanne legepladsinspektører.
- Samarbejde med andre uvildige parter indenfor legepladsområdet.
- Fortolke og udvikle standarderne på området med vægt på børns sikkerhed.
§ 3 Medlemmer
- Medlemmer i sektion A, i det efterfølgende benævnt legepladskonsulenter, kan rådgive i forhold til gældende standarder.
- Medlemmer i sektion B, i det efterfølgende benævnt legepladsinspektører, har gyldigt certifikat fra brancheforeningen, og kan være opført på foreningens hjemmeside, så længe de har et gyldigt certifikat og kan rådgive og udføre tilstandsrapporter (inspektionsrapporter).
- Medlemmer i sektion C har en særskilt faglig ekspertise indenfor legepladsområdet, der kan være til gavn for foreningens arbejde.
Medlemmer skal til enhver tid have den nødvendige viden på området og i den forbindelse deltage i foreningens kurser og kontrolfunktioner.
Medlemmer af sektion B må ikke være ansat i virksomheder der sælger, producerer eller importerer legepladsudstyr, til andet end eget forbrug. Bestyrelsen godkender optagelse af medlemmer i sektion A og B.
Medlemmer i sektion C optages af bestyrelsen og medlemsskabet godkendes på førstkommende generalforsamling.
Der kan ikke tegnes firmamedlemskab, medlemskabet er personligt.
Medlemskontingent og indmeldelsesgebyr fastsættes på generalforsamlingen og indbetales til foreningen hvert år, senest 31. januar.
Ved indmeldelse betales indmeldelsesgebyr og kontingent i forhold til kommende medlemsmøder.
Brancheforeningen kan udstede legepladsinspektør certifikat til personer, der ikke er medlem af BULP, blot de opfylder samme kvalitetskrav, som dem der stilles til medlemmerne i foreningens sektion B.
BULP legepladsinspektører uden medlemskab af BULP skal gencertificeres hvert år, og de vil ikke blive nævnt på brancheforeningens hjemmeside.
Certificering og gencertificering foretages ellers efter samme procedure og principper som for medlemmer i foreningens sektion B.
§ 4 Generalforsamling
Forslag som medlemmer ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden / sekretæren skriftligt i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen afholdes, og de rundsendes til samtlige medlemmer senest 1 uge før generalforsamlingen.
- Valg af dirigent
- Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
- Indkomne forslag
- Budget og bestyrelsens forslag for det kommende år. Strategiplan.
- Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer herunder formand og kasserer.
- Valg af 1-2 suppleanter
- Valg af kritisk revisor
- Godkendelse af medlemmer til optagelse i sektion C
- Eventuelt
Formand vælges ved direkte valg på lige år.
På lige år vælges yderligere 2 bestyrelsesmedlemmer.
På ulige år vælges yderligere 2 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær, evt. udvalgsposter.
Udtræder et bestyrelsesmedlem i løbet af mandat perioden, skal bestyrelsen indkalde suppleant,
således at den suppleant, der på den seneste ordinære generalforsamling er blevet valgt med flest
stemmer indkaldes. Suppleanten overtager det udgåede bestyrelsesmedlems valgperiode, dog kan der ved først kommende generalforsamling ske valg, hvis suppleanten ikke ønsker bestyrelsesposten.
Såfremt mere end 2 medlemmer afgår i løbet af mandat perioden, foretager bestyrelsen selvsupplering. Selvsuppleringen skal forelægges på den først kommende generalforsamling.
Ved afstemninger er almindeligt stemmeflertal afgørende. Skriftlig afstemning sker på begæring af mindst 3 medlemmer.
Ændring af nærværende vedtægter kræver, at 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor. Er 2/3 af foreningens medlemmer ikke til stede, kan bestyrelsen indkalde til ny generalforsamling, der tidligst kan afholdes 5 uger efter.
Der skal i indkaldelsen redegøres for forslaget. På den nye generalforsamling kan vedtægtsændringen vedtages af 2/3 af de repræsenteredes stemmer.
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling
Medlemmer skal have modtaget indkaldelse med dagsordenen mindst 4 uger før ekstraordinær generalforsamling.
§ 6 Ledelse
Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Der vælges en næstformand og en sekretær.
Bestyrelsen udstikker retningslinjerne for foreningens arbejde på baggrund af den vedtagne strategiplan.
Foreningens bestyrelse er beslutningsdygtig når minimum 2 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Det kræves dog, at formanden eller næstformanden er til stede.
I tilfælde af afstemninger, hvor der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende.
I det omfang bestyrelsen beslutter det, deltager suppleanterne i bestyrelsens arbejde.
§ 7 Økonomi og tegningsregler
Medlemmerne betaler et årligt kontingent, der fastsættes på generalforsamlingen.
Ved indmeldelsen indbetales et indmeldelsesgebyr der fastsættes på generalforsamlingen.
Regnskabsperioden følger kalenderåret.
Foreningen tegnes af kassereren og formanden i forening.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§ 8 Udmeldelse og eksklusion af medlemmer
Udmeldelse kan til enhver tid ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med kopi til formanden.
Bestyrelsen kan til en hver tid, efter forudgående varsel, inddrage et medlems medlemskab af foreningen, hvis medlemmet ikke opfylder betingelserne i § 3, eller på anden måde modarbejder foreningens formål.
Bestyrelsen kan inddrage medlemskabet ved kvalificeret flertal. Min. 2/3 af bestyrelsen.
Det kræver dog en dokumenteret sagsgang, hvor det fremgår på hvilken baggrund medlemmet er ekskluderet. Alle eksklusion skal behandles på først kommende ordinære generalforsamling som et selvstændigt punkt under beretningen.
Ekskluderede medlemmer kan ikke gøre krav gældende i foreningens aktiver eller ejendom.
§ 9 Opløsning
Mindst ½ af medlemmerne skal være til stede og ¾ af de afgivne stemmer, skal stemme for en opløsning, samtidig med at ¾ af legepladsinspektørerne stemmer for en opløsning.
Såfremt foreningen opløses, bestemmes det på samme generalforsamling ved simpel stemmeflertal, hvorledes foreningens ejendele skal fordeles, og hvorledes afviklingen skal ske.
Dirigent: Mikael Jacobsen
Tilmelding til BULP
Udfyld nedenstående formular for at blive optaget som medlem i Brancheforeningen af legepladskonsulenter og uvildige legepladsinspektører.
Indmeldelsesgebyret er på 1000,- og det årlige kontingent koster 3.500,-
Du har også mulighed for at downloade en formular, udfylde den og sende den til kasserer Kim Munk Christensen, Vestergade 173, 8600 Silkeborg e-mail kmc1176@gmail.com.